Håndværksmuseet er beliggende i Ringstedgade 6-8 i Roskilde i forbindelse med Lützhøfts Købmandsgård. Håndværksmuseet er indrettet på 1. salen i Lützhøfts Købmandsgårds tidligere kornmagasinbygning.
På museets 1. sal kan du opleve en enestående samling af værktøj inden for følgende fag: trædrejer, karetmager, tømrer, snedker, bødker, træskomager, billedskærer samt værktøj til træfældning og opskæring. Værktøjerne stammer fra perioden ca. 1800-1950. Samlingen er tilvejebragt ved en donation fra tømmerhandler Børge Dahl i 2003. I museets stuetagen huses tre private håndværksvirksomheder: en billedskærer, en sølvsmed og et tekstilværksted. Besøgende har mulighed for også at kigge ind i disse arbejdende værksteder.
Den faste udstilling i Håndværksmuseet suppleres med skiftende arrangementer og aktiviteter for alle aldersgruppe. Gå på opdagelse i kalenderen her.